DTU’s største auditoriebygning har nyt udseende og aktiviteterne udvides. Åbne miljøer skal danne ramme om alt fra undervisning til koncerter.
Campus skal invitere til møder mellem mennesker. Sådan lyder én af grundvisionerne for den campusudvikling, der har været i gang på DTU siden 2012. Det er renoveringen af universitetets største auditoriebygning, Bygning 116, nu et eksempel på.
De før så snævre foyer- og gangarealer er forvandlet til åbne studiemiljøer, et smalt indgangsparti er erstattet med en stor glasfacade og et mørkt garderoberum ved indgangen er blevet til et lyst læringsrum.
Ændringerne skal fremme lysten til læring og socialt samvær, og rektor på DTU, Anders Overgaard Bjarklev, håber, at det vil appellere til både studerende og lokale.
”Ambitionen har været at gøre Bygning 116 til en aktiv del af livet i Lyngby, så endnu mere af vores campus kommer borgerne til gode. DTU er et eliteuniversitet, som går i dialog med omverdenen, og derfor vil vi gerne stille vores bygninger til rådighed for mere end bare undervisning. Det kan for eksempel være ved at bruge auditoriet til koncerter, bogreceptioner eller debataftener,” siger han.
Videnskab og kunst krydser hinanden
Idéen om at invitere omverdenen inden for skinner igennem i de tanker som kunstner Malene Bach og lysdesigner Iben Winther Orton har gjort sig i udformningen af auditoriebygningens nye indretning.
Sammen har de arbejdet på at udnytte lysindfaldet fra de højtsiddende vinduer, der følger bygningen 360 grader rundt. Det har de gjort ved at hænge store, transparente tekstiler ned fra gangarealernes loft.
Foto: Kontraframe
”Vi har tilføjet de farvede tekstiler for at bløde lyset op lag for lag. Vi har tre lag og tre forskellige materialer for at undgå flimmer og skabe det mest naturlige lysindfald. Før havde du en solside og en skyggeside. Nu har du to ligeværdige sider med lys, hvor du kan arbejde. Det giver et andet flow i rummet, og poesien er blevet højnet,” forklarer lysdesigner Iben Winther Orton.
Også i bygningens største auditorie går brugen af tekstiler igen. Her udgør et 15 meter langt scenetæppe med lag af farvede tekstiler et kunstværk, hvorpå der skal vises kunstfilm før og efter forelæsninger og arrangementer. Kunstfilmene fortolker DTU’s forskningsfelter gennem bearbejdet filmmateriale, og skal udfordre publikums forestillinger om, hvad videnskab er og kan.
Opdateret på nutidens undervisningsformer
Ud over den centrale plads, kunsten har fået, fremhæver projektleder Laura Utke Graae Jørgensen de store, åbne studiemiljøer som den største forandring i bygningen. Fokus har været på at tilpasse indretningen til nutidens undervisningsformer.
”Undervisningen i dag er mere uformel og gruppeorienteret end for 50 år siden. Derfor har vi lagt vægt på at understøtte mange forskellige læringssituationer, så bygningen både rummer uformelle læringsmiljøer og mere formelle rum til undervisning,” forklarer hun, og tilføjer at respekten for den eksisterende arkitektur har vægtet tung i moderniseringsprocessen.
Foto: Kontraframe
Bygning 116 blev oprindeligt tegnet af det berømte arkitektpar Eva og Nils Koppel og indviet i 1974. Det er første gang, der bliver ændret på udtryk og indretning.
”Det er en kæmpe styrke, at Koppel-parret har tegnet en bygning, der på en gang er ikonisk, og samtidig er åben for tilpasninger. Det har betydet, at vi har kunnet fastholde bygningens ånd gennem hele processen,” fortæller projektleder Laura Utke Graae Jørgensen.
Bygning 116 blev åbnet for studerende den 4. juni, og har allerede huset sin første konference.