Folkestolen – lav, robust og ikonisk
Historien bag
Folkestolen er en af de mest slidstærke træstole i dansk møbelhistorie, og på DTU har den været brugt siden 60’erne. De blev fundet på lageret og står i dag i bygning 313, hvor de er blevet istandsat med nyt fletværk, behandling af træet og har fået nye hynder. De var en del af bygning 313 indretningsprojekt, hvor målet var at genbruge så mange kvalitetsmøbler som overhovedet muligt – uden at købe nyt. Det viste sig, at der måtte suppleres med nye møbler også, da der ikke var nok af de rigtige møbler til formålet på lageret.
Climate Challenge Laboratory - Et slags showroom
I hele bygning 313, også kaldt Climate Challenge Laboratory, har DTU’s Campus Service arbejdet med at skabe en indretning, hvor gamle DTU-møbler har fået nyt liv. Både med respekt for arkitekturen og med øje for universelt design, hvor der indrettes til forskellige behov.Bygningen fungerer nu som et som slags showroom - og håbet er at brugere og gæster i bygningen bliver inspireret til mere indretning med genbrugsmøbler bl.a. fra DTU’s lagre. Til gavn for samfundet