Projekter
I drop down-menuen nedenfor finder du en oversigt over, hvilke større bygge- og renoveringsprojekter DTU's Campus Service er igang med - eller har afsluttet - og hvor du skal klikke hen for at læse mere.
I 2027 flytter DTU Spaces ind i den nye bygning 330, der samler det internationalt anerkendte institut. Bygning 330 giver instituttet de bedste rammer for at forske, uddanne og udvikle ny teknologi, der giver os vigtig viden om jorden og universet fra rummet. Den nye bygning bliver åben og inviterende med fællesarealer, der formidler viden om rumforskning og -teknologi.
DTU Nanolabs nuværende renrum har nået sin maksimale kapacitet. Med nye faciliteter i Bygning 346A på DTU Lyngby Campus, kan DTU imødekomme nye samarbejdspartnere og nye forskningsprojekter og -initiativer, der bidrager til at udvikle ny teknologi og produkter til gavn for samfundet.¨
Nano er så småt, at mennesker har brug for helt særligt udstyr og specialviden til at observere, registrere, bruge og fabrikere komponenter i nanometerskala.
Nanoteknologi er essentiel i udviklingen af ny teknologi og nye produkter som for eksempel smartphones, sensorer, medicin, kvanteteknologi og sikkerhedssystemer.
På DTU stræber vi efter at udvikle teknologier, der skaber en bæredygtig forandring og virker for samfundet. Climate Challenge Laboratory, også kaldet Bygning 313, skal være ramme om et State-of-the-art forskningsmiljø, hvor forskere på tværs af fag kan udvikle nye løsninger på klimaudfordringen.
I Bygning 208 på Lyngby Campus skaber DTU rammerne om et læringsmiljø i verdensklasse. Studerende og undervisere i kemi og life-science får topmoderne faciliteter til nye undervisningsformer, studiezoner til gruppearbejde og plads til sociale aktiviteter.
Den nyeste forskning i Higher Education viser, at effektiv læring kræver variation i undervisningsformer. Derfor indretter DTU undervisnings- og studiemiljøer med plads til klassisk undervisning, gruppearbejde og uformelle studieaktiviteter. I Bygning 208 får studerende også mulighed for at udfolde sociale fællesskaber, blandt andet i dansesalen eller fredagsbaren.
Bygningen stod færdigrenoveret i 2024 og samme år vandt Danske Malermestres Farvepris. Som første byggeri i landet undervisningsbygningen opnået bæredygtighedscertificeringen DGNB Platin i kombination med de to udmærkelser DGNB Diamant og DGNB Hjerte.
Læs mere og se videoer om tilblivelse af det moderne fyrtårn for læring her
I 2024 blev det nye Kemitorv indviet.
Kemitorvet er et af DTU’s fire store torve og var oprindeligt tiltænkt en prominent rolle på campus, men havde de senere år haft en mere midlertidig karakter. Det var det tid til at lave om på ved at genoptage realiseringen af de oprindelige tanker for Kemitorvet. Et torv, der giver plads til alle dele af campuslivet, som folder sig ud under åben himmel.
På torvet er der nu mulighed for at trække kantinen ud en varm sommerdag og servere ved bassinhaven. Ph.d.-kandidater kan invitere familie og venner til at fejre forsvaret i Arenaen, der skaber et særligt rum for festivitas, mens den store bænk på gavlen af bygning 208 giver rum til det uformelle møde og den korte pause.
Fire nedslagspunkter:
- Et grønt Kemitorv
Den grønne identitet er vigtig for DTU, og med Kemitorvet styrker vi det grønne udtryk med en beplantning, der skaber læ for mennesker og bedre betingelser for naturen.
Kemitorvet er 135 meter langt. Det lange torv bliver underopdelt af et grid af Robinietræer, som forstærker stedets grønne identitet. Træernes lette kroner lader solens stråler passere ned på torvet, så man kan tage ophold under trækronerne en solrig sommerdag og nyde varmen.
De eksisterende robinie- og egetræer i sydenden af torvet samt avnbøgene syd for auditoriebygning 208 bliver stående, så vi også har ældre træer på torvet.
Beplantningen er designet i tre lag. I bundlaget anlægger vi urtebede, som støtter op om den lokale fauna. Urtebedene er udvalgt, så de passer til de insekter, der er i forvejen i nærområdet.
I mellemlaget er der plantet hvidtjørn, som er en hjemmehørende art, der findes i Dyrehaven tæt på campus. Med hvidtjørnen støtter vi op om den lokale biodiversitet, giver læ til torvet og skaber et godt mikroklima.
- Bassinhaven
Tæt på kantinen i bygning 202 er der anlagt en smuk bassinhave i sort diabase (granit). Bassinhaven indrammer en lille åben plads og er designet med siddekanter, så brugerne kan sætte sig på bassinkanten og tage en pause i hverdagen. Inde i midten af bassinet vil en række mobile udemøbler give muligheder for at nyde frokosten i det fri, fortsætte en faglig diskussion eller mødes til en uformel fejring.
- Den multifunktionelle arena
Ud for Bygning 207 er der opført en let rund åben cirkelformet struktur, der skaber en multifunktionel arena. Cirklen danner et mindre rum i rummet på Kemitorvet. Arenaen kan bruges til forelæsninger, festlige begivenheder og skaber et samlingspunkt for hele området. Cirklen er tegnet af kunstnergruppen AVDP og designet med fleksible skærme, som kan flyttes rundt for at skabe læ og et rum i rummet på torvet.
- Stor gavlbænk
Op ad gavlen på auditoriebygning 208 lige ved den kommende indgang, er der bygget en stor bænk med tre rækker siddepladser. Bænken giver mulighed for at tage en kort pause i læ en varm sommerdag, spise sin sandwich og mødes med studiekammerater, alt imens murstenene luner ryggen. Et hyggeligt uformelt mødested, som giver mulighed for endnu mere liv på torvet.
En lang række af Koppels flotte 100 m bygninger er renoveret og indrettet med bl.a. nye studie og læringsmiljøer, ligesom der er bygget en lang række spændende nye bygninger.
Læs om de fleste af dem her.
