I en tid, hvor energien er blevet ufattelig dyr, og der ikke er energi nok til alle, er det nødvendigt at bruge energien med omtanke. Også på DTU. Her er temperaturen skruet ned på 19 grader i kontor- og undervisningslokaler, laboratorier, værksteder og lignende. Desuden er belysningen sænket på udearealer og indvendige fællesarealer, hvor det er muligt og ikke vurderes at svække sikkerhed og tryghed.
Indsatserne ligger i naturlig forlængelse af det fokus på energibesparelser for el og varme, der allerede er på DTU og ligner dem, som andre universiteter også har iværksat.
”DTU er en del af samfundet og følger det, som samfundet gør. Det gør vi, fordi vi både vil være miljøbevidste, men også fordi vi ønsker at mindske vores udgifter og sørge for, at den varme der er, kommer dem til gode, som har behov for den. Man snakker om, at der muligvis kan komme energiafbrydelser, fordi der ikke er energi nok til alle – derfor skal vi være ekstra påpasselige med den energi, vi bruger og kun bruge den, der er nødvendig til at udføre vores arbejde og forskningsaktiviteter,” siger DTU’s campusdirektør Anders B. Møller.
Sætter ind ved de store energislugere
Han peger på, at DTU har et særligt ansvar for at finde energibesparelser, fordi universitetet har en energitung drift. De største energislugere på DTU er nemlig ikke varme eller belysning – men drift af it- og serverrum, køleanlæg, forsøg i de større forskningsfaciliteter samt ventilationsanlæg i laboratorier.
Derfor er DTU i dialog med sine institutter for at undersøge, hvordan man kan reducere energien eller forskyde brugen af el for at skære toppen af energiforbruget på de tidspunkter, hvor energien er dyrest. En af måderne er at sætte en timer-funktion på maskiner, så de ikke står standby hele tiden – men kun bliver aktiveret, når de er i brug.
En anden måde er at optimere driftstider ved at opsætte elmålere, der gør brugerne opmærksomme på, hvor meget energi, de egentlig bruger. Det skal være med til at fremme mulige adfærdsændringer. Man kan også undersøge, om der er eksterne brugere, som kan være med til at finansiere den øgede eludgift. Og endelig kan man undersøge, om det er muligt at stoppe ventilationssystemer eller lade dem køre på tidspunkter, hvor strømmen er billig.
Lukker ikke ned for forskningen
”Vi kan skrue ned for aktiviteter og fjerne unødig brug af energi, men hvis det forskningsmæssigt ikke kan lade sig gøre, skal man ikke gøre det,” siger Anders B. Møller.
”Vi har et særligt ansvar for at udvikle løsninger på den energikrise, som vi står i netop nu. Forskningsmæssigt står vi stærkt på energiområdet, hvor vi bl.a. forsker inden for sol- og vindenergi, batterier, CO2-fangst, grønne brændstoffer og Power-to-X. Alle bæredygtige løsninger, som er med til at løse vores samfundsmæssige udfordringer. Derfor kommer vi selvfølgelig heller ikke til at lukke ned for forskningen. Vi fortsætter det gode arbejde. Bare med et reduceret energiforbrug.”
Vi er langt fremme
DTU er allerede langt fremme med at spare på energien og fortsætter med at finde energieffektive metoder. I 2019 overgik DTU til en ny sammensætning af varmeforsyning.
Tidligere kom en stor del af varmen fra gasfyret kedelvarme. Nu er DTU varmeforsynet fra Vestforbrænding, og varmen er sammensat fra affald, elvarme og gas. Det har sænket CO2-udledningen til varme med mere end 50 pct. I dag samarbejder DTU og Vestforbrænding om at projektere og etablere en 2-3MW varmepumpe-løsning, der flytter overskudsvarme fra DTU’s interne kølevandsring til DTU’s interne varmesystem.
DTU vil gradvist skifte til andre aftaler, hvis de påviser en tydelig mindre miljøpåvirkning og arbejder derudover aktivt for at påvirke det nationale energimiks ved at købe strøm fra vedvarende energikilder.
Også inden for belysning er DTU langt fremme. Alle eksisterende gadelamper på DTU Lyngby Campus er udskiftet til ny LED- teknologi – det gælder både lysmaster og lampehoveder. Det giver en strømbesparelse på ca. 50 pct. Der er i alt moderniseret 800 lysmaster. Ud over at de er udskiftet til LED-teknologi er de konstrueret, så man kan tilbygge moduler til lysstyring, bevægelsessensorer og andre smarte teknologier.
Endelig anvender DTU også solceller, der er samlet i store felter i 3. kvadrant, fordi det giver større forsyningssikkerhed og gør det nemmere at servicere anlægget. Derudover kan de nærmeste institutter gøre brug af det samlede solcelle-anlæg til forskning. DTU vil løbende sætte solceller op på DTU’s tage, i takt med at der bygges nyt - og hvor det giver mening.
Alle kan gøre en forskel
I det hele taget tæller alle energiinitiativer. Derfor opfordrer DTU medarbejdere og studerende til at tage deres gode vaner med hjemmefra og bruge dem på DTU. Det betyder, at man slukker lyset, lukker for varmen og trækker stikket ud på det, der bruger energi. Hvis alle er med til at hjælpe, kan det gøre en stor forskel, siger Anders B. Møller:
”Det er ikke sikkert, at man skal trække stikket ud, hvis man har et lille forbrug. Men hvis man har et større forbrug og tager på ferie i 14 dage, giver det mening. Selv om vi har et markant energiforbrug, kan vi samtidig se en ændret adfærd. Det kan måske sænke energiforbruget mellem 5 og 10 pct., hvilket vil have en betydelig effekt på DTU’s energibesparelser samt en stor økonomisk betydning med de nuværende priser.”
