Kemitorvet

Kemitorvet blev indviet i 2024 som et grønt og levende samlingspunkt på DTU Lyngby Campus. Torvet danner ramme om ophold, aktiviteter og fællesskab i et åbent og indbydende byrum.

Kemitorvet blev indviet i 2024 som et nyt grønt samlingspunkt på DTU Lyngby Campus. Torvet er omdannet til et levende byrum, hvor studerende og medarbejdere mødes til hverdagens pauser, faglige aktiviteter og sociale fællesskaber under åben himmel.

Torvet danner rammer om både ophold og arrangementer - fra frokost i solen og uformelle møder til fejring af milepæle og større begivenheder.

Fire nedslagspunkter

Et grønt Kemitorv

Beplantningen styrker DTU's grønne identitet og skaber bedre forhold for både mennesker og natur. Det 135 meter lange torv er struktureret af rækker af robiniatræer, som giver skygge, læ og en tydelig grøn karakter.

Eksisterende træer er bevaret, og beplantningen er opbygget i flere lag med fokus på biodiversitet, hjemmehørende arter og et forbedret mikroklima.

Bassinhaven

Ved B202 er etableret bassinhave i mørk granit, som indrammer en mindre plads tæt på vandet. Området bruges til ophold, pauser og uformelle møder, og fleksible uderumsmøbler gør det let at samles i det fri.

Den multifunktionelle arena

Foran B207 er opført en cirkelformet arena, der skaber et samlingspunkt på torvet. Arenaen anvendes til forelæsninger, arrangementer og fælles aktiviteter og fungerer som et fleksibelt rum i bylivet.

Stor gavlbænk

Ved gavlen på B208 er etableret en stor trappebænk med siddepladser i flere niveauer. Bænken bruges til pauser, møder uformelt samvær og bidrager til et aktivt og levende torvemiljø.