Fra nedslidt auditoriebygning til fremtidens studie - og læringsmiljø

Tidssvarende læringsmiljøer er centrale for at tiltrække dygtige og dedikerede studerende til DTU. Det kræver en høj standard i fysiske faciliteter og teknisk udstyr, der understøtter variation i undervisnings- og arbejdsformer.

Renoveringen af bygning 208 på Lyngby Campus er det seneste eksempel på DTU’s arbejde med at udvikle fremtidens læringsmiljø og skriver sig ind i målsætningen om at være et eliteuniversitet i verdensklasse.

Som første byggeri i Danmark har renoveringen opnået bæredygtighedscertificeringen DGNB Platin i kombination med to yderligere udmærkelser inden for byggeri. Læs mere her.

Pressefotos: Find før og efter fotos af Bygning 208 her (Kreditering: DTU og fotograf)

Liv på alle tider af døgnet

Bygning 208 har fået helt nyt indmad. I transformationen af bygningen har vi indtænkt teknisk udstyr, ikke mindst lys, så det ubemærket spiller sammen med Koppel-parrets arkitektur. I dag kan undervisere udfolde en bred palet af undervisningsformer i undervisningsbygningen Bygning 208. Mellem timer kan de studerende bruge bygningen til gruppearbejde og sociale aktiviteter – om dagen og i aftentimerne.

Læs mere i nyhedsbrev 4, som du finder i højre side (hjemmeside) eller nedenfor (mobil), og se videoen nedenfor, hvor bygherre, lysdesigner og studerende fortæller, hvordan teknikken løfter undervisningsbygningen Bygning 208 ind i fremtiden - og hvordan kulturarv giver bygningen sjæl.

Snip Kontraframe
DTU/Kontraframe

Studieliv med kulturarv som bagtæppe

De kulturelle aktiviteter er bærende, når DTU udvikler rammen om et levende studiemiljø. I B208 kan studerende møde hinanden, fordybe sig i studiet eller slappe af i Etheren. Fredagsbarens frivillige bartenderne beværter en tryg og inkluderende kultur. Et kunstnerisk farvegreb og formidling af teknisk videnskabshistorie skaber en imødekommende atmosfære og forbinder fortiden med nutidens studier i kemi og life science.

Læs mere i nyhedsbrev 3, som du finder på i højre side (hjemmeside) eller nedenfor (mobil), og se videoen nedenfor, hvor bygherre, kunstner, historieformidlere og studerende fortæller, hvordan de arbejder for at skabe et miljø med plads til fordybelse, samvær og innovation.

Screen dump af video
DTU/Kontraframe

I den kommende tid kan du blive klogere på DTU’s kulturhistorie og teknologiens udvikling i samfundet gennem udstillingen Komplekse Forbindelser i Bygning 208 på DTU Lyngby Campus.

Udstillingen sætter særligt fokus på kemi og life science og med hjælp fra genstande fra DTU’s historiske samling, fortæller udstillingen om DTU’s historiske udvikling fra starten som en lille læreanstalt i 1829 til det internationalt anerkendte tekniske universitet, DTU er i dag.

Udviklingen af teknologi og viden hænger uløseligt sammen med politik, kultur, miljø og mennesker og på udstillingen vil du møde fortællinger om alt fra diversitet, etik og nobelpriser til, hvad man mente en ingeniørstuderende skulle lære i år 1829.

Bag udstillingen står Teknologihistorie DTU - DTU's historiske afdeling og samling og Campus Service, og den er skabt ud fra ideen om at give DTU's bygninger og læringsmiljø faglig identitet gennem kulturarven. Teknologihistorie DTU tilbyder gratis rundvisning for medarbejdere og studerende.

Book rundvisning

Bæredygtighed i fokus 

Bæredygtighed er et centralt fokus, når DTU udvikler campus. Campus Service har en holistisk tilgang til bæredygtighed, hvilket transformationen af B208 er et godt eksempel. Undervisningsbygningen har som første byggeri i Danmark opnået bæredygtighedscertificeringen DGNB Platin, i kombination med to yderligere udmærkelser, nemlig DGNB Hjerte og DGNB Diamant, inden for byggeri. (Artikel: DTU opnår fornem bæredygtighedscertificering)

DTU har således transformeret en nedslidt undervisningsbygning til en topmoderne ramme for fremtidens læringsmiljø. Transformationen af B208 er sket i respekt for Koppel-parrets oprindelige arkitektur, så bygningens helhedsudtryk bevares og CO2-aftrykket mindskes. Der har været fokus på at skabe et sundt indeklima og så vidt muligt bevare bygningens materialer og inventar.

Læs mere i nyhedsbrev 2, som du finder på i højre side (hjemmeside) eller nedenfor (mobil), og se videoen nedenfor, hvor bygherre, rådgivere og entreprenør fortæller, hvordan de har fundet frem til de mest bæredygtige løsninger.

Billede fra youtube-video
Film DTU/Kontraframe

Et moderne fyrtårn for læring 

I Bygning 208 har DTU skabt rammerne om et læringsmiljø i verdensklasse. Studerende og undervisere i kemi og life-science har fået topmoderne faciliteter til nye undervisningsformer, studiezoner til gruppearbejde og plads til sociale aktiviteter.

Forskning i Higher Education viser, at effektiv læring kræver variation i undervisningsformer. Derfor har DTU indrettet undervisnings- og studiemiljøer med plads til klassisk undervisning, gruppearbejde og uformelle studieaktiviteter. I Bygning 208 har de studerende også  fået mulighed for at udfolde sociale fællesskaber, blandt andet i dansesalen eller fredagsbaren.

Læs mere i nyhedsbrev 1, som du finder på i højre side (hjemmeside) eller nedenfor (mobil), og se videoen nedenfor, hvor bygherre, underviser og rådgiver fortæller, hvordan de udfolder visionen om fremtidens læringsmiljø i Bygning 208.

Vel orci porta non pulvinar
  • Bygning 208 ligger centralt placeret ved Kemitorvet i 2. kvadrant på Lyngby Campus.
  • Bygning 208 er en af de oprindelige specialbygninger tegnet af Eva og Nils Koppel. Bygningen er fra 1967 og rummer ca. 7.000 m2 bruttoareal
  • DTU har renoveret og udviklet bygningen, så de oprindelige auditorier og holdlokaler er suppleret med laboratorier og rum til gruppearbejde som Makerspaces, Active Learning Classrooms, Touchdown og Brainstorm-områder (se uddybet nedenfor).
  • Foyeren, gangzoner og kælderetage er blevet indrettet til uformelle studieområder og sociale aktiviteter som fredagsbar og dansesal. 

 

Fire nye typer læringsmiljøer 

Active Learning Classrooms (ALC) er holdlokaler, der inviterer til aktiv undervisning, hvor studerende og underviser samarbejder omkring et fagligt emne. ALC-lokaler er indrettet med runde gruppeborde med plads til 6 studerende, interaktive tavler og whiteboards, polstrede stole med hjul, AV system til lyd og billede (plug’n’play) og loftsmonteret belysning. Visualisering: DTU/NERD architects.
Makerspaces er undervisningslokaler indrettet til projektbaseret arbejde i grupper og eksperimenterede prototypefremstilling af enten digital eller analog art. Lokalerne er indrettet med mobile arbejdsborde, kontorstole på hjul, vaske og skabe til udstyr langs væggen, interaktive tavler, streamingmuligheder maskiner som f.eks. 3D printere, lasercutter, cuvetter. Visualisering: DTU/NERD architects.
Brainstorm-området er et åbent område, hvor grupper op til 6 personer kan sidde i et blødt, fleksibelt møblement og idégenerere sammen. Området har skrivetavler med spotbelysning, bløde siddemøbler, godt arbejdslys og mindre, lave arbejdsborde. Visualisering: DTU/Nerd Architects.
Touchdown-området giver plads til at uformelle møder i mindre grupper, hvor man kan stå eller sidde i kortere perioder. Området har dybe højborde, høje stole, koncenteret arbejdslys og skrivetavler. Visualisering: DTU/NERD architects.

Kontakt

Marianne Thorbøll

Marianne Thorbøll Projektleder / DGNB-Konsulent Bygninger Campus Service Mobil: 9351 1885

Per Steen Løje

Per Steen Løje Projektleder Campus Service Mobil: 2012 5220