DTU Space får ny bygning, der samler og inviterer inden for

I 2027 flytter DTU Spaces ind i den nye bygning 330, der samler det internationalt anerkendte institut. Bygning 330 giver instituttet de bedste rammer for at forske, uddanne og udvikle ny teknologi, der giver os vigtig viden om jorden og universet fra rummet. Den nye bygning bliver åben og inviterende med fællesarealer, der formidler viden om rumforskning og -teknologi.

Spørgsmål og Svar

 

Brugen af rummet er i vækst. Rumbaseret forskning og teknologi spiller i dag en afgørende rolle på en lang række områder. Det handler naturligvis om udforskning af vores solsystem og univers. Men også i høj grad om at bruge rummet til at sikre en bæredygtig og tryg fremtid. Blandt andet at få overblik over klimaforandringer på Jorden ved at holde øje med isen i Grønland og Antarktis, vandstanden i have, floder og søer samt Solens påvirkning af Jorden og at sikre robuste systemer til el-forsyning og navigation.

Derfor er den forskning og udvikling, der sker på det internationalt anerkendte DTU Space, vigtig viden for danske og internationale højteknologivirksomheder, universiteter, myndigheder og rumfartsorganisationerne ESA og NASA.

I dag gennemfører ESA og NASA rummissioner og sender klimaovervågningssatellitter i bane om Jorden eller landingsfartøjer til Mars med brug af viden og teknologi udviklet på DTU Space.

For at kunne fortsætte den voksende mængde aktiviteter inden for forskning og udvikling, har DTU Space brug for en ny bygning.
DTU opfører en ny avanceret bygning, B330, til DTU Space, der er vokset ud af de eksisterende fysiske rammer. DTU Space har brug for en større og mere samlet bygningsmasse og specialarealer til at huse forskning, uddannelse og innovation. Med den nye bygning får DTU Space de bedste betingelser for at arbejde med hele processen fra en idé er udviklet til et instrument er designet, bygget, testet og sendt i rummet for at hente data, som forskere kan omsætte til ny viden.

DTU Space er Danmarks største rumforskningsinstitut og

• består af ca. 210 forskere, ph.d.-studerende, eksperter og andet personale
• omsætter for ca. 160-180 mio. kr. årligt
• uddanner ingeniører og forsker og udvikler ny teknologi og instrumenter, som fx udstyr til satellitter, rumfartøjer, droner og fly
• samarbejder med blandt andre rumorganisationerne ESA og NASA, højteknologivirksomheder som Terma, GomSpace og Skywatch og universiteter som MIT, Caltech, Yale, Max Planck Institute og University of Surrey Space Centre
• leverer forskningsbaseret rådgivning til myndigheder i Danmark, Grønland og Færøerne
• er involveret i hele processen fra den første videnskabelige idé til et instrument er sendt i rummet for at hente data, som forskerne analyserer og publicerer.

Læs mere om DTU Space


B330 vil primært bestå af speciallaboratorier, kontorer, fællesområder og undervisningsfaciliteter:

• Laboratorier: Renrum, robotics lab og observatorium
B330 får en række specialiserede og komplekse laboratorier til udvikling af instrumenter og test af rumteknologi. En stor del af de specialiserede laboratorier er klassificerede renrum, dvs. laboratorier, der er aktivt renset, kontrolleret for forurening, rystelser, temperatur mv. Her kan forskerne arbejde med fintfølende, avancerede – og ofte meget dyre – måleinstrumenter.

Nogle af speciallaboratorierne er beregnet til udvikling af fx prototyper, andre til test, fx stresstest mod varme, kulde og rystelser, som teknologierne skal kunne klare på rummissioner og ved landinger.

B330 er designet, så DTU Space kan arbejde i en nøje planlagt produktionslinje, hvor instrumenterne kan flyttes via sluser fra udviklingslaboratorier til testlaboratorier.

Et af laboratorierne i den nye bygning – det der kaldes robotics lab – er dedikeret til at simulere landinger i rummet.

Øverst på bygningen etableres en dome med et udendørs laboratorium til stjerneobservationer.

• Kontorer, fællesområder og undervisningsfaciliteter
B330 samler DTU Space og får udover laboratorier også kontorer, møderum, undervisningslaboratorier og et ankomstområde for hele instituttet.
I forbindelse med ankomstområdet vil der være et kig ind til det der kaldes flight analysis, hvor forskerne tager imod data fra rummet, og hvor der er monitorer, der viser direkte billeder fra fx Mars.
I stueetagen vil der desuden være undervisningslaboratorier og holdlokaler.

I det centrale område af stueetagen vil DTU Space formidle rumforskning og -teknologi for husets brugere og gæster.

• Udearealer, opholdsrum og cykelparkering
Udearealerne omkring den nye bygning indgår som en del af det karakteristiske grønne landskab på DTU Lyngby Campus. Flere af de eksisterende gamle ege- fyr- og lærketræer bliver bevaret, området bliver suppleret med nye træer, fortrinsvis hjemmehørende arter, og den nye forplads bliver koblet til DTU’s øvrige infrastruktur.

B330 bliver forbundet med det eksisterende DTU Space med en gangbro til bygning 328.
Brugerne af B330 er primært forskere, teknikere, ph.d.-studerende og studerende på DTU Space. Desuden vil B330 i sit design være åben og inviterende overfor gæster så som samarbejdspartnere, erhverv, beslutningstagere, gymnasieelever og borgere – både nationalt og internationalt.

Udearealerne bliver tilgængelige for alle forskere, studerende, medarbejdere og gæster på DTU.
B330 bliver 5 etager, dvs. max 27 meter høj, og får en størrelse på ca. 8.200 m2 inkl. kælder.
B330 placeres ved Elektrovej i 3. kvadrant vest for bygning 328 (DTU Space).
Hvor skal bygningen placeres?
DTU Space på DTU Lyngby Campus
B330 bliver koblet til det eksisterende DTU Space, da der i forskningssammenhæng er brug for at fragte elementer, komponenter og udstyr mellem bygningerne. B330 kobles også til den eksisterende bygningsmasse for at skabe en ny hovedindgang og samlingspunkt for hele DTU Space.
Bygningen får et stærkt arkitektonisk udtryk med tydelige referencer til arkitekturen i DTU’s oprindelige bygninger, tegnet af Eva og Nils Koppel. Facaden bliver udført med gule genbrugstegl, vinduesrammerne får sorte nuancer og betonstrukturen bliver grå.

Stueetagen i bygningen vil være åben og inviterende med glaspartier, så man kan kigge ind og følge med i aktiviteterne. Indenfor i ankomstområdet får de daglige brugere og besøgende indsigt i DTU Space’s verden i oplysende, lærende og sanselige formater.

Den øverste etage vil have en kuppel med stjernekikkert, der giver bygningen en genkendelig geometrisk form. Den øvrige del af øverste etage vil primært bestå af teknik og vil være sort og tilbagetrukket.

Det omkringliggende landskab bliver opført med respekt for DTU’s kulturarv og tænkes ind i den samlede plan for DTU Lyngby Campus.
B330 View med træ
Visualisering: Christensen & Co Arkitekter
DTU har som mål at designe og opføre B330 med fokus på bæredygtighed. Dvs. minimering af CO2-aftryk fra konstruktioner, optimering af procesenergi, design for afmontering og tilpasning samt med et mål om certificering efter den nye DGNB 2025.

De driftsmæssige løsninger er optimeret og understøtter et lavest muligt forbrug på procesenergi.
DTU opfører B330 sammen med entreprenør Elindco, rådgivende ingeniører Artelia og arkitekterne Christensen & Co Arkitekter.
B330 forventes at stå klar til brug i slutningen af 2027.
Byggeprojektet har fokus på den gode samarbejdskultur i projektteamet, der består af ingeniører, entreprenører, arkitekter, landskabsarkitekter mv. Der er fokus på at skabe en tillidsbaseret og åben arbejdsform, hvor man deler viden, taler om og løser konflikter og hjælper hinanden konstruktivt på tværs af virksomheder og fag. Som et ekstra tiltag er der nedsat et samarbejdsudvalg, der følger og måler på samarbejdet undervejs i projektet.

Som noget særligt er der lagt en såkaldt variantfase ind i byggeprocessen. Her arbejder projektteamet med tre varianter af bygningen, der udvikles og regnes på ud fra kriterier om funktionalitet i forskningsmiljøerne, bæredygtighed, lav procesenergi mv.

Kontakt

Michael Møller Jensen

Michael Møller Jensen Projektleder / DGNB-Konsulent Bygninger Campus Service Mobil: 20311055