Kulturarv på DTU
Udvikling og bevaring er hinandens forudsætning, når DTU Lyngby Campus skal udvikles.
DTU Lyngby Campus repræsenterer en stor landskabelig og arkitektonisk værdi, med en stærk stedsidentitet, som DTU gerne vil respektere i udviklingen af campus.
Kulturarvsanalysen redegør for stedets udvikling og udreder de bærende arkitektoniske principper, som arkitekterne Koppel og Nørgård udviklede og skabte campus med i årerne 1958-1970. Analysen dokumenterer, hvordan Koppel og Nørgård arkitektoniske greb fungerer hver for sig og sammen. Og hvordan grebene skaber en stærk arkitektonisk og landskabelig sammenhæng på tværs af skalatrin. Analysen fastholder dermed en historisk viden, som var på nippet til at gå tabt.
En vigtig pointe med Kulturarvsanalysen har været, at analysen skal anvendes som et aktivt redskab i den løbende planlægning og udbygning af campus. Analysen afsluttes med perspektiveringer og anbefalinger til konkrete processer og arbejdsmetoder, der kan indgå i den videre campusudvikling.
Arbejdet med kulturarvsanalysen er sket i tæt samarbejde mellem bevaringsfaglig rådgiver, kunsthistoriker Rikke Stenbro og DTU.
Kulturarvsanalysen redegør for stedets udvikling og udreder de bærende arkitektoniske principper, som arkitekterne Koppel og Nørgård udviklede og skabte campus med i årerne 1958-1970. Analysen dokumenterer, hvordan Koppel og Nørgård arkitektoniske greb fungerer hver for sig og sammen. Og hvordan grebene skaber en stærk arkitektonisk og landskabelig sammenhæng på tværs af skalatrin. Analysen fastholder dermed en historisk viden, som var på nippet til at gå tabt.
En vigtig pointe med Kulturarvsanalysen har været, at analysen skal anvendes som et aktivt redskab i den løbende planlægning og udbygning af campus. Analysen afsluttes med perspektiveringer og anbefalinger til konkrete processer og arbejdsmetoder, der kan indgå i den videre campusudvikling.
Arbejdet med kulturarvsanalysen er sket i tæt samarbejde mellem bevaringsfaglig rådgiver, kunsthistoriker Rikke Stenbro og DTU.
